a

Menu

Om os

Fra slagterbutik til prisvindende burger joint

Under uddannelse, som slagter, sagde jeg (Steffen) til mig selv, at hvis jeg skal fortsætte i dette fag efter, skal det være som selvstændig. Jeg havde en bestemt person, som jeg skulle gøre det med, og det var Jeppe Glatved.

Muligheden opstod så, da jeg blev tilbudt at kigge på lokalet på Otte Ruds Gade (den gamle slagter Henriksen). En bytur og et besøg på en lokal shawarma-biks blev muligheden for at dele slagter-iværksætter-idéen med Jeppe.

Jeppe og Steffen Kødstadens Burger Joint

Vi elskede det

Dagen efter tog vi op og så på lokalerne sammen, og det var da noget af det værste, vi længe havde set; men vi elskede det! Derefter så vi os ikke meget tilbage. Vi var begge nyudlærte og ikke meget mere end 3 måneder som svende, inden vi overtog lokalet på Otte Ruds Gade.

Vi overtog lokalet d. 1 september 2013 og åbnede op, som det stod. Det gik hurtigt op for os, at der skulle ske noget helt nyt med lokalet, før det kunne blive en reel slagter butik. Vi drev slagterbutikken, med vores daværende elev Christian, i 4 år, inden vi måtte erkende, at vi nok ikke var klar til at drive en slagter, eller måske ikke dygtige nok.

Vi kiggede på hinanden og sagde: “Enten stopper det her, ellers finder vi en anden udfordring at tage op”.

Friskhakket oksekød Kødstadens Burger Joint

Kvaliteten betyder alt

Og dermed begyndte vores eventyr i burgerbranchen. Vi renoverede endnu en gang og startede fra bunden igen. Hvordan skulle vi skille os ud fra de andre burgerbutikker i byen?

Det skulle vi helt klart gøre gennem det, vi havde opbygget som slagtere! Med vores bagage i hånden, fandt vi straks ud af, at vi skulle adskille os på kvaliteten. Kvaliteten betyder alt!

Kødet skulle vi selv hakke, veje og trykke ud som bøffer. Grøntsagerne skulle være snittet frisk hver eneste dag og vores dressinger hjemmerørte.

Friskhakket oksekød Kødstadens Burger Joint

Aldrig skuffe vores kære burgerelskende kunder

Alt kombineret i vores “kvalitetsburger”. Intet andet kunne gøres, ellers kunne vi ikke se os selv øjnene.

Siden da er vi aldrig gået på kompromis med vores produkt, hvilket afspejler sig i vores kunders anmeldelser og de fine priser, vi har modtaget for vores burgere gennem tiden.

Vores kunder ved, at de hos Kødstadens Burger Joint får en burger af høj kvalitet, hvor der er kredset om alt fra kødet til dressingen.

“Det er vores opgave aldrig at skuffe vores kære burgerelskende kunder!”

bacon cheese burger fra Kødstadens Burger Joint